Heste
”En pony er en barnedrøm. En hest er den voksnes dyrebare skat.” Citat Rebecca Carroll.
Jeg har redet siden jeg kunne gå, og fik min første dressur/spring pony da jeg var 10 år. Jeg gik herfra over til hest og red i ca. 8 år på seriøst dressur plan hvor jeg dagligt blev undervist af Lis Hartel.
Jeg lod ridesporten ligge et par år, for derefter at genoptage den i Spanien hvor jeg boede i 1½ år, hhv. i Barcelona og Tarifa. Her lærte jeg om spanske ungheste og heste med vanskeligt adfærd, hvilket har været altafgørende for min senere viden. Jeg tilred vildtlevende ungheste indfanget direkte fra bjergene.
Jeg kan ikke forestille mig et liv uden daglig kontakt med heste, da de betyder alt i min hverdag.
Mine metoder jeg bruger i omgangen med hestene er:
· Horsemanship
· Tillid
· Tålmodighed (masser)
· Erfaring og kendskab
Jeg behandler heste med:
· Adfærdsproblemer
· Individuelle træningsbehov
· Samt tager heste i tilridning,
· Kåring
· Kommission
Ring, skriv eller kom forbi for en snak.